vand-kvalitet.dk

- Artikler fra Leverandører til de danske vandværker

Morten Ipsen, Effektivt Landbrug, den 29-12-2022

Foreningen for Grundvandsbeskyttelse er på vej i Højesteret efter Østre Landsret for nylig
afgjorde, at 16 sagsøgere ikke har retlig interesse i sagen.

Foreningen for Grundvandsbeskyttelse vil, inden året rinder ud, anke en nylig dom i landsretten
fordi staten den 5. oktober fik medhold i Østre Landsret i, at sagsøgerne – 16 landmænd – ikke har
retlig interesse i sagen.

Årsagen er angiveligt, at ingen kommuner endnu har givet sagsøgerne et konkret påbud om at
droppe sprøjtning, m.v., i indsatsområdet, som typisk ligger i kommunens vandindvindingsområde.

– Det vidner jo bare om, at påbuddet langt hen ad vejen er en tom trussel, siger Ulrik Lunden, formand, Foreningen for Grundvandsbeskyttelse.

Ulrik Lunden mener imidlertid, at de pågældende landmænd i allerhøjeste grad har retlig interesse
i sagen, som foreningen indbragte for retten i 2019.

– Det er sådan set ret enkelt: Hvis vi har fem landbrug på hver 200 hektar, som er sat til salg, men
på den ene ejendom er der tegnet indsatsplaner på halvdelen af arealet. Hvilken af de fem
ejendomme vil mon så blive solgt til sidst?

– Det, vores forening lige nu og her diskuterer med staten i Højesteret, drejer sig udelukkende om
retten til at anlægge sagen hvornår. Sagen går altså indtil videre udelukkende på, om
medlemmerne har retlig interesse i at underkendt reglernes lovlighed. Udfordringen er, at
kommunerne på uanstændig vis udnytter ”hullet” i de danske regler til at lade lodsejerne sidde i en
ventesal på ubestemt tid.


Alene truslen er nok
Formanden peger på, at alene kommunens trussel om et påbud kan forringe bedriftens
fremtidsudsigter:

– Hvorfor skal en landmand bygge en ny klimastald til 5-6 millioner kroner, hvis staten kommer om
to år og fratager ham dyrkningsretten på halvdelen af det dyrkede areal? Det er jo derfor, at
indsatsplanerne er voldsomt indgribende.

Ulrik Lunden fortæller, at en af sagsøgerne har fået at vide af sine børn, at de ikke er interesserede
i overtage bedriften i et generationsskifte under sådanne betingelser.

– Det er jo sådan nogle ting, som vi fremførte, da vi var i retten: At det lange perspektiv i at drive en
landbrugsbedrift pludselig bliver ultrakort, når man står med kommunale indsatsplaner foran sig,
som bare skubbes år efter år, siger Ulrik Lunden.


Tom trussel
Derfor er han særdeles utilfreds med, at DANVA, Danske Vandværker og L&F netop har foreslået
at udskyde fristen for at indgå frivillige aftaler med kommunen om BNBO (Boringsnære
Beskyttelsesområder) i yderligere op til to år.

– Det er jo totalt useriøst. Først bruger man en masse kræfter på at fortælle landmændene, at de
skal lave en aftale med kommunen, hvis de vil undgå et påbud (i BNBO-aftalen fra 2019 er der lagt
op til, at der i 2023 skal indføres et generelt forbud mod sprøjtemidler i BNBO, red.). Og når vi så
kommer helt hen til målstregen, så bliver den flyttet, siger Ulrik Lunden, og tilføjer:- Det vidner jo
bare om, at påbuddet langt hen ad vejen er en tom trussel. Når det kommer til stykket, så er
spørgsmålet, om kommunerne overhovedet har noget at true med.

Regeringen vil igangsætte en kortlægning af de 640.000 hektar, der i dag er udpeget som
indsatsområder. Hvor mange hektar tror du vil blive pålagt restriktioner, når kortlægningen er
gennemført?

– Nul. Når det ikke kan dokumenteres, at godkendte pesticider anvendt på dyrkningsfladen udgør
en trussel imod drikkevandet, så er der hverken fagligt eller juridisk belæg for at påføre
restriktioner på de arealer. Og det skal der være ifølge EU-retten, siger Ulrik Lunden.

Han peger på, at foreningen kan dokumentere, at der ikke er sløjfet en eneste drikkevandsboring
som følge af regelret brug af landbrugspesticider på dyrkningsfladen i Danmark i perioden 2000-
2020.

Glæder sig
Derfor glæder formanden sig over, at mange landmænd tilsyneladende er meget tilbageholdende
med at indgå aftaler med kommunerne om sprøjteforbud i al fremtid, m.v.

– Stort cadeau til den danske landmand for at stille sig afventende og kritisk i forhold til det her. Det
bestyrker mig i min tro på, at sagen ender det helt rigtige sted for danske landmænd og for den
grundlovssikrede ejendomsret, lyder det fra Ulrik Lunden.

Internationale regler kan hjælpe sagsøgere
Foreningen for Grundvandsbeskyttelses advokat i sagen, Hans Sønderby Christensen, Sønderby
Legal, vurderer, at kommunerne benytter sig af en juridisk svaghed i BNBO- og
indsatsplanreglerne, som har den konsekvens, at landmændene ikke ifølge reglerne er beskyttet
imod endeløs venten i usikkerhed om deres ejendoms skæbne.

– Kommunerne kan lade dem vente i uger, måneder og år – og det gør de også i praksis, kan vi se,
konstaterer Hans Sønderby Christensen.

Usikkerhed om ens ejendoms fremtid, uden at der er opstillet et endemål for ventetiden, er
imidlertid allerede i halvfjerdserne anerkendt i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
praksis som en krænkelse, påpeger advokaten, der har speciale i EU-ret.


Grundlæggende rettighed
Ifølge advokaten er der tale om en krænkelse, som i sig selv giver retlig interesse, jævnfør
international jura:

– For hvis ikke det giver retlig interesse, at regelgrundlaget tillader, at kommunerne kan lade
borgeren stå i endeløs venten, er retsplejelovens krav om retlig interesse en hæmsko for den
enkeltes nydelse af EU-rettigheder og menneskerettigheder, siger Hans Sønderby Christensen, og
tilføjer:

– Med andre ord må kravet om retlig interesse ikke blive en hindring for at kunne nyde EUrettigheder og menneskerettigheder, herunder den ret, der ligger i at få pådømt, om regler, som
griber ind i dyrkningsretten, og som tillader kommunerne at sætte den enkelte i endeløs venten, er
ulovlige. Usikkerhed om sin investerings og bopæls og sit jobs fremtid – alt er jo knyttet til jorden –
må i sig selv give retlig interesse. Også selvom kommunen sidder på hænderne.

Kan være ulovligt
Hans Sønderby Christensen kan imidlertid godt forstå, at kommunerne tøver med at
påbyde landmændene at undlade at sprøjte, m.v., i indsatsområderne.

– Når de holder påbuddene tilbage, er det naturligvis fordi, der er en gryende erkendelse af, at
påbuddene kan være retsstridige, siger advokaten til Effektivt Landbrug.