Danmarks Radios foromtale og udsendelser om “Byen med det giftige vand” går langt over stregen. Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse mener, at DR 1 direkte overtager Danmarks Naturfredningsforenings talmagi rettet mod landmænd. Tilmed bruger statsmediet DN´s politiske ”kampagnechef” Walter Brüsch som sandhedsvidne.
Formand for Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse Ulrik Lunden finder det dybt useriøst og uprofessionelt at indkalde en medarbejder i en politisk organisation som sandhedsvidne, når vi i Danmark har internationalt anerkendte forskningsinstitutioner og professorer med den højeste faglige viden om grundvandet.
Formand Ulrik Lunden kræver, at DR1 fremover fremkommer med objektiv, dækkende og faglig korrekt information til lyttere og seere. Det er simpelthen et krav i henhold til Medieansvarsloven, fastslår han og udelukker ikke søgsmål mod Danmarks Radio, hvis mediet vedbliver med at fremstille DN’s politiske talmagi rettet mod landbruget, som om de er fakta.
”At Danmarks Naturfredningsforening (DN) bruger sin indflydelse på at rette talmagi direkte mod landmændenes dyrkningsflade og ejendomsret er ikke noget nyt. Det fremgår af deres hjemmeside, at DN leverer den slags ydelser mod betaling til deres partnere. Men, at public servicestationen Danmarks Radio overtager retorikken og gør den til sin egen, finder vi i Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse stærkt utilfredsstillende”, udtaler formand Ulrik Lunden. Han peger på, at ingen kan være i tvivl om, hvem DR1 sigter på, når der i mediets egen foromtale af dokumentaren “Byen med det giftige vand”, bruges ord som fund af rester fra ”sprøjtegift” i over halvdelen af danske boringer, og når DR 1 henviser til, at kravværdien for drikkevand på Nordfyn er overskredet 30-40 gange. ”At bruge statsmediets troværdighed til at give indtryk af at udarbejde en udsendelse om nærdemokrati og så lancere udsendelsen som om DN’s talmagiske sammenstillinger er kendsgerninger, er misbrug af danskernes skattepenge”, fastslår Ulrik Lunden.
Foreningens fagchef, agronom Bente Andersen, supplerer: ”Det er ikke landbrugets dyrkningsflade, der er årsag til overskridelser af kravværdien med 30-40 gange på Nordfyn. Tværtimod tyder denne voldsomme forurening på en eller flere lossepladser. Altså er der tale om en punktkilde. Det er heller ikke korrekt at beskylde landbruget for at forurene halvdelen af danske drikkevandsboringer med sprøjtemidler. Det har intet hold i virkeligheden. Træbeskyttelse og en masse andre stoffer kaldes for pesticider, når de er under opløsning i jorden, men det gør dem ikke til sprøjtemidler fra landbrugets dyrkningsflade. Postulatet holder ikke vand”, fastslår Bente Andersen og fortsætter: ”Ingen boring er sløjfet i 20 år pga. pesticidfund fra landbrugets dyrkningsflade, og vi har endnu til gode at en dyrkningsflade kan aflæses i vandet nedenunder. Så DR´s og DN’s påstande er grebet ud af en sammenhæng. Det er ren talmagi”, slutter hun.
