Boringsnære beskyttelsesområder er ikke begrænset af nogen metergrænse og kan derfor omfatte meget store landbrugsarealer. Der er ikke nogen geografisk begrænsning på boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), og dermed er de en trussel mod det moderne landbrugs dyrkningsflade.
– Vi har kun set toppen af isbjerget. Først var det 10 meter, så 25 meter, derpå 100 meter, nu er det 300 meter, og om et år taler vi kilometer væk fra boringerne. Med Landbrug & Fødevarers retssag på vegne af lodsejere i Egedal Kommune blev det fastslået, at der er ingen geografisk begrænsning på de tusindvis af BNBO på danske landmænds marker, siger formand Ulrik Lunden.
Opfordrer til at stå sammen
Ulrik Lunden håber på fælles fodslag i landbruget og følgeerhvervene i forhold til at få afskaffet BNBO.
– Uforudsigeligheden er den værste dræber. Landbrug & Fødevarers Egedal-sag blev en øjenåbner for mange. Det, at BNBO kunne omfatte 67 hektar, minder meget om indsatsplanerne – usikkerheden for den enkelte er også den samme, og den »gnaver« af landmænds overlevelsesvilje. Derfor må vi stå sammen mod opslidende såkaldt frivillige forhandlinger – den lille mod den store – som risikerer at binde landmænd til ufaglige resultater og med risiko for tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte og skattepligt, siger Ulrik Lunden.
Helt ubegrundet
Ulrik Lunden hæfter sig desuden ved, at det politiske flertal har pålagt kommunerne at flytte boringer, som kommunerne gerne vil beskytte, frem for at bringe stokken frem mod hans medlemmer.
– Det har vi set nogle gode eksempler på. Vi opfordrer Folketingets partier til at vejlede kommunerne ad denne sti, fordi den gør det muligt for kommunerne at tilgodese deres frygt – som vi mener er helt ubegrundet – samtidig med at ejendomsretten respekteres.
Forfølger sagen
Fagchef i foreningen, agronom Bente Andersen, supplerer:
Fagligheden er ikke på plads med BNBO. Dyrkningsfladen (markerne) er ikke en trussel mod danskernes drikkevand. De stoffer, som fører til sløjfning af boringer, kommer enten fra punktkildeforureninger eller andre steder end på dyrkningsfladen.
Foreningens advokat Hans Sønderby Christensen, som er specialiseret i EU-ret, og som fører foreningens sag anlagt mod staten om gyldigheden af BNBO og indsatsplaner, vurderer, at den manglende forudsigelighed er et vigtigt juridisk argument imod reglernes lovlighed.
Han påpeger, at ifølge det EU-retlige retssikkerhedsprincip skal borgerne kende både rettigheder og forpligtelser.
