vand-kvalitet.dk

- Artikler fra Leverandører til de danske vandværker

- Komplet IT system til vandværket:

Kan jeres forbrugere se deres vandforbrug på vandværkets hjemmeside,
ellers kan vi måske hjælpe jer.

Se eksempel her:
https://vandvaerk.nu/Vis-forbrug

Vidste du at, Aqualog kan levere samme data som dem du finder her på hjemmesiden, direkte til jeres vandværks hjemmeside.

Vandkvalitet
Vandværker/ Forsyning
Pejling
PFAS
De Danske Vandråd
Lovgivning
Leverandør
>>> Artikler <<<
>>> Kurser <<<

Faglig direktør Jørgen Evald Jensen: “Rent vand og moderne landbrugsproduktion er hinandens forudsæt




Jørgen Evald Jensen, Faglig direktør, Bæredygtigt Landbrug, planteavlsrådgiver i Agriconsult, den 12-02-2023



Der er ikke sløjfet én eneste boring i mere end 20 år på baggrund af fund fra anvendelse af landbrugets moderne planteværnsmidler på dyrkningsfladen.

Et nyt udspil med bred politisk opbakning foreslår, at et forbud mod sprøjtemidler på 20% af Danmarks areal kan sikre rent dansk drikkevand. Men er det den bedste måde at sikre det danske drikkevandet? Det spørger Altinget Miljø om i ny temadebat.

Det er nemlig ikke regelret dyrkning af marker med godkendte plantebeskyttelsesmidler (pesticider) og næringsstoffer, der truer grundvandet.

Derfor hjælper det ikke grundvandet at inddrage landbrugsjord til skov, eller at etablere grundvandsparker eller såkaldt boringsnære beskyttelsesområder.

Ny forskning peger endda på, at det kan være meget uhensigtsmæssigt at plante skov til sikring af grundvandet.

Hvis der ligger punktkildeforureninger i området, kan træernes rødder ligefrem bane vejen for de miljøfremmede stoffer i punktkilderne, så de hurtigere når ned til grundvandet.

Pesticider fra mange kilder
Fund af miljøfremmede stoffer, der alle benævnes pesticider, relaterer sig ikke til landbrugets brug af planteværnsmidler på dyrkede marker, men stammer fra mange forskellige kilder relateret til andre samfundsmæssige aktiviteter.

Det er også derfor, langt hovedparten af de sløjfede boringer er bynære boringer. I mange af disse bynære boringer er der endnu større udforinger på vej. Der opdages flere og flere problematiske stoffer i vandet, simpelthen fordi man nu leder efter dem.

De nye vandboringer rykker samtidig stadig længere væk fra byerne og andre bebyggede områder ud på landet, hvor det rene vand findes.

De stoffer, der registreres, er for eksempel nedbrydningsprodukter fra totalukrudtsmidler anvendt på fortove, kirkegårde, ved vandværker, langs togbaner og så videre eller nedbrydningsprodukter fra maling og træbeskyttelse. Punktkilder (lossepladser og lignende) er ligeledes en meget væsentlig årsag.

Kræver nyt fokus
Professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, understregede for nogle uger siden i Weekendavisen, at det længe har frustreret ham, at man har fokus på det forkerte i grundvandsdiskussionerne, nemlig landbrugets brug af pesticider og ikke alle de andre stoffer vi anvender, når det handler om rent grundvand.

Det samme har professor Nina Cedergreen, Københavns Universitet, længe påpeget. Hun fortæller i Weekendavisen, at der er cirka 100.000 industrikemikalier på det europæiske marked. Omkring en tredjedel er der ingen målemetoder til. Vi aner ikke, om de er i grundvandet, siger hun. 

Erkendelsen af, at planter, mikroorganismer, veje, biler, huse, maling, træbeskyttelse og selv plasticflasker og mobiltelefoner drysser kemiske stoffer ned i vores vand, er ved at brede sig.
Noget er naturligt, noget er menneskeskabt. Det skal forskningen for alvor til at tage fat på.

Nina Cedergreen opfordrer til, at man i sit arbejde prioriterer efter giftighed med de farligste stoffer først. Det er ikke landbrugets nuværende pesticider, der på den måde kommer i fokus. 

Landbruget er langt fremme blandt andet på grund af den debat, der har været om pesticiderne. Det er derfor, Danmark har det anerkendte kontrolsystem VAP – og verdens strengeste godkendelsesprocedure af pesticider.

Tak for det.

Landbruget skal dog ikke sove på laurbærrene, der skal ikke peges fingre, risici skal hele tiden minimeres. Og alle erfaringer, om hvordan landbruget har tacklet situationen, skal deles. Forhåbentlig bliver debatten så også mere konstruktiv og mindre ensidig fremadrettet. 

Mere fra samme skuffe hjælper ikke
Direktør Søren Bukh Svenningsen, Dansk Miljøteknologi, havde ret, da han i foråret skrev, at de første danske vandmiljøplaner virkede:

”En indsats over for landbrugets udledninger af næringsstoffer og en massiv renseindsats over for byernes og industriens spildevandsudledninger betød, at det danske vandmiljø fik det bedre, om end vi langt fra kom i mål.” 

Siden har vandmiljøplanerne fredet rensningsanlæg og lagt eneansvaret for at reducere både kvælstofudledning og miljøfremmede stoffer på landbruget. Med mere af de samme metoder – som heller ikke hjælper. Det dokumenterer de seneste 10 års NOVANA-målinger omkring næringsstoffer. 

Det nytter ikke at blive ved på den måde.

– Lad os få ny teknologi i spil, opdater spildevandsplanerne i alle kommuner, lad os fokusere på andre presfaktorer end kvælstof (som den internationale evaluering af de danske kvælstofmodeller påpegede allerede for flere år siden), lad os måle mere, så vi ved, hvor de forurenende stoffer kommer fra.

Vi skal ikke fortsat risikere, at badende og lystfiskere møder bakterier og miljøfarlige stoffer på grund af overløb fra kloakker. Stoffer, der også truer grundvandet. Der skal sættes ind på mange fronter.
Det gælder det rene vand, og ét er sikkert:

Rent vand og moderne landbrugsproduktion er ikke modsætninger, men hinandens forudsætninger i landbrugslandet. Det er jo på landet, det rene vand findes – nu og i fremtiden. 



Læs mere: https://ffgb.dk/2023/01/12/direktoer-i-baeredygtigt-landbrug-rent-vand-og-moderne-landbrugsproduktion-er-hin

Leverandør: Foreningen for Grundvandsbeskyttelse
Kontakt: Bente Andersen
Telefon: 40229611
Email: bea@ffgb.dk
Copyright © 2024 All Rights Reserved.

Der er desværre en del forsinkelse på alle målinger der bliver offentligjorte, da kommunerne først skal godkende disse.