Det skal være slut med tålt ophold på egen jord – jorden er vores, og det står ikke til diskussion!! DANVA og Danske Vandværker vil trykke på pauseknappen og forlænge “fristen for frivillige aftaler om BNBO” til 1. januar 2024 og dermed udløse endnu et år med usikkerhed for foreningens medlemmer:
– Vores medlemmer har levet længe med trusler om forbud pr. 1. januar 2023. Fire år er nok! Når man ikke har fagligt og juridisk grundlag for at indføre forbud nu, så har man det heller ikke om et eller to år. Pauseknappen ændrer ikke på, at vore medlemmers dyrkningsflade er uskyldig. Enten må man stikke piben ind og fjerne alle “indgrebsstreger” på vore medlemmers landbrugsjord, eller også må man ekspropriere vores jord til fuld pris.
– Man kan ikke bare lade os være en ufaglig og politisk prygelknabe. Det er en helt og aldeles uanstændig måde at behandle den danske landmand og dermed den grundlovssikrede ejendomsret på. At trykke på vores medlemmer for at gøre dem “møre” og true den danske landmand til “frivilligt” at forære dyrkningsretten væk for en slik er simpelthen under al kritik.
– I 2019 besluttede et politisk flertal båret oppe af lobbyistgrupper centreret om DANVA og Danske Vandværker at give kommuner, landmænd og vandværker frist til udgangen af 2022 for at indgå såkaldt “frivillige aftaler” om dyrkningsretten. Projektet kaldes “pesticidstrategien” og går ud på at indstille almindelig landbrugsdrift på arealer, som er registreret med såkaldte BNBO. Da ingen landmænd har interesse i at indstille dyrkningen, er der stort set ikke indgået nogen aftaler (under 200 ud af over 3.000 BNBO).
I mellemtiden har Miljøministeriet i sin “vejledning” til kommunerne udvidet BNBO’erne til flere hundrede meter rundt om boringerne. Foreningens fagchef, agronom Bente Andersen supplerer: ”En pauseknap vil ikke ændre på fagligheden. Landbrugets dyrkningsflade og landbrugets lovlige anvendelse af gennemkontrollerede plantebeskyttelsesmidler er ikke skyld i sløjfning af drikkevandsboringer (fig. 1.). Det er sløjfede lossepladser (fig. 2), titusindvis af andre punktkilder, fortidens synder og nutidens ukontrollerede industrikemikalier som f.eks. PFAS der truer grundvandet. Ikke dyrkningsfladen. Det gælder også om et år, om fem år og om ti år. Det her viser et gigantisk hul i lovgivningen, som må og skal lukkes af politikere eller af domstolene”.
Formand Ulrik Lunden fortsætter: – Ingen, som lever af jord skal finde sig i uendelig uvished. Men det er dét, vi bliver budt i et såkaldt demokratisk samfund. Og det er dét, vi lever med. BNBO´er er kun toppen af isbjerget. Ude i kommunerne gælder det knap 700.000 hektarer indsatsplanområde, hvor landmændene ikke ved, om de er købt eller solgt. Det er derfor, at vi er tidligt ude med vores sag ved Højesteret.
– Vi påberåber os retlig interesse før kommunerne kommer med påbud, pga. den usikkerhed, som truslen om påbud udløser. Vi vil have ret til at stævne staten, pga. det pres vi udsættes for og det ingenmandsland, vi befinder os i. Det er psykisk og økonomisk uanstændigt at hænge på en klippe med usikkerhed i hænderne. Vi vil have fast grund under fødderne. DANVA og Danske Værker har store interesser i dyrkningsfladen, men det er ikke drikkevandet, det går på i første række.
For når dyrkningsfladen er uskyldig, får drikkevandet det hverken værre eller bedre af, at dyrkningsfladen forsvinder.
