vand-kvalitet.dk

- Artikler fra Leverandører til de danske vandværker

Jørgen P. Jensen, Effektivt Landbrug, den 30-11-2022

Nogle spor af pesticider, som i dag lukker drikkevandsboringer, kræver, at man dagligt drikker 250.000 liter postevand, før de bliver giftige. I en artikel i Weekendavisen peger forskerne Nina Cedergreen og Jørgen E. Olesen på, at den ensidige politiske fokus på at måle pesticidspor i drikkevandet er et vildspor.


Hvorfor skriver medierne kun negativt om brugen af sprøjtemidler? Et spørgsmål som mange i landbruget har stillet sig igennem snart mange år. Men som har medvirket til, at flere af Folketingets partier efterhånden har rejst krav om forbud mod brug af pesticider – blandt andet som forslag om, at en tyvendedel af Danmarks areal laves til såkaldte grundvandsparker, hvor der ikke må sprøjtes. Og som ifølge dagbladet Politiken vil koste staten 10 til 20 milliarder skattekroner.

Men Weekendavisen, der udgives af Berlingske Media, bringer en længere artikel under overskriften »Det rene vand«.

En artikel, der for en gang skyld afkræfter den ensidige nedgørelse af pesticider, som de store skadegørere på vores drikkevand – også overfor læsere udenfor landbruget.

Forkert prioritering

– Grundvandet er truet af pesticider, siger alle de røde partier. Rester af sprøjtegift truer vores drikkevand fremturer Danmarks Naturfredningsforening. Men de sidder fast i et gammelt paradigme, advarer forskere. Sprøjtegifte er fortidens problem. Nutidens er meget værre, fastslår Weekendavisen.

I artiklen henvises til en række indlæg, som Nina Cedergreen, professor i miljøtoksikologi ved Københavns Universitet, har holdt ved møder for vandværksfolk, geologer og andre, der arbejder med det danske grundvand.

Nina Cedergreen påpeger, at en gennemsnitsdansker skal drikke over 1.000 liter postevand fra hanen dagligt for at blive forgiftet med den pesticidrest, som eksperterne er mest bekymrede for. Og nogle af de doser pesticidrester, som i dag lukker drikkevandsboringer, kræver 250.000 liter dagligt drikkevandsindtag, før de bliver giftige.

Derimod peger Nina Cedergreen på rester fra maling, byggematerialer og medicin samt om skadelige stoffer fra bildæk, plastblødgører i vandrør, kobber og de uhyggelige evighedskemikalier PFAS-midler, der har været brugt til sliplet-belægninger på stegepander, imprægnering af sofaer og fritidsjakker samt i maling og emballage med mere. Der findes op til 10.000 forskellige PFAS-midler, og kun 20 undersøges i drikkevandet.

Hendes budskab er, at vi bør prioritere forebyggelsen af kemikalier i drikkevandet efter, hvor farlige de er. Ikke efter om det er pesticider eller ej.

Spild af penge

Allerede sidste år lød der kritik af forslaget om grundvandsparker fra Nina Cedergreen, som til Altinget kaldte forslaget for spild af penge. Dengang lød det, at SF var klar til at bruge otte milliarder kroner på forslaget.

– Det giver meget mere mening at bruge otte milliarder på at undersøge PFOS-problematikken, eller til at rydde op i de mange punktkildeforureninger, som Regionerne står klar til at kortlægge. Der findes meget større problemer for miljø og sundhed, end landbrugets brug af pesticider, sagde Nina Cedergreen til Altinget i august sidste år.

Verdens mest kontrollerede

I Weekendavisens artikel støtter Jørgen E. Olesen, institutleder ved Aarhus Universitets institut for Agroøkologi, sin professorkollega fra Københavns Universitet.

– Det har frustreret mig rigtig længe, at vi simpelthen ikke har fokus på det rigtige, når det handler om kemi i grundvandet, siger han.

– Vi har i Danmark verdens mest grundige test og regulering af pesticider. Og risikoen for at vi med det nuværende pesticidforbrug og kontrolregime får pesticider i grundvandet, er nærmest ikke til stede. De små forekomster af pesticidrester, som findes i dag og som giver vandværkerne udfordringer, er stoffer som for længst er forbudt. I dag godkender myndighederne kun pesticider, der ikke forurener grundvandet ved regelret anvendelse. Det er vigtigt, at faglighed og fakta kommer på banen i den her debat-

– Derimod står vi overfor mange andre kemiske stoffer i samfundet, som vi ikke har holdt øje med, påpeger Jørgen E. Olesen i artiklen.

Rent vand

Så hvad er rent drikkevand? Hvad er det, vi jagter?

Weekendavisens kilder oplyser, at »rent« vand altid vil indeholde spor af omgivelserne – fra planter, mikroorganismer, jord, veje, biler, huse, plastikflasker, og selv mobiltelefoner, regntøj og støvler drysser kemiske stoffer ned i vores vand.

– Fjerner vi det hele og står tilbage med H2O i form af destilleret vand, ville det dels ikke smage af noget, og dels vil vi blive mere syge af mangel på livsvigtigt calcium og magnesium i drikkevandet, lyder det.

– Der er cirka 100.000 industrikemikalier på det europæiske marked. En tredjedel af dem har vi slet ingen metoder til at måle. Vi aner ikke, om de er i drikkevandet, fortæller Nina Cedergreen.

Men indtil videre blokerer fortællingen om pesticider ifølge forskerne for, at der kan tænkes anderledes om det rene vand.

Nye målemetoder

Opdagelsen af PFAS i overraskende mange vandprøver ser dog ud til at skabe en ny forståelse.

I artiklen oplyses, at forskere på Aarhus Universitet har udviklet metoder, blandt andet baseret på sollys, til at nedbryde PFAS-stofferne.

– PFAS er så stabile, at hvis vi kan nedbryde dem, skal vi ikke bekymre os om pesticiderne i grundvandet. De ryger med ud, udtaler en forsker.

På Københavns Universitet er man langt med at udvikle en metode til at bestemme ikke blot 100 udvalgte stoffer – hvor man så kan overse mange andre – men i at lede efter kemiske fingeraftryk af alle de kemiske stoffer, vi kender.

Konklusionen i Weekendavisens artikel er derfor, at man skal revurdere, hvilke kemiske stoffer, det er relevante at holde øje med og reagere på, og at pesticider har domineret og blokeret i den politiske debat om drikkevand, så man har overset langt værre stoffer.

Måske noget nyt for mange af Weekendavisens læsere udenfor landbruget?