Fagchef Bente Andersen og formand Ulrik Lunden, Foreningen for Grundvandsbeskyttelse, den 11-05-2022
Det er kommet frem, at kun meget få vil indgå BnBO-aftaler. Staten er ikke tilfreds. En kontorchef i ministeriet, Danske Vandværker, ja selv L&F sendes ud for at agitere for ufaglig afståelse af landbrugsjord, men lige lidt hjælper det. Danske landmænd holder fast i fagligheden og deres private ejendomsret!
Foreningen for Grundvandsbeskyttelse roser derfor danske landmænd. Formand Ulrik Lunden: – Der er grund til at rose danske landmænd for at være indsigtsfulde. Danske landmænd er ikke så lette at narre. Vi vil ikke finde os i at blive påduttet at skulle indgå aftaler med risiko for, at vi er bundet til ufaglig afståelse, men forpligtes til at der er risiko for at skulle tilbagebetale kompensationen.
– Naturligvis vil danske landmænd ikke indgå aftaler i strid med fagligheden, som ovenikøbet kan være i strid med EU`s statsstøtteregler. Eller sagt med andre ord er danske landmænd ikke så lette at narre.
– Det er tydeligvis en udfordring for alle dem, som har troet, at landmænd ville adoptere denne dagsorden. Men det er vi heldigvis for kloge til”, fastslår formand Ulrik Lunden.
– Vi er i en situation, hvor alle godt ved, at man ikke vil kunne ekspropriere sig til denne rådighedsindskrænkning, hvorfor det tilsyneladende for Danske Vandværker og L&F er bydende nødvendigt, at det hele skal foregå, uden at det underkastes den juridiske lup.
Fagchef, agronom Bente Andersen supplerer: – Der er ikke fagligt belæg for, at landmænds dyrkningsflade er en trussel mod drikkevandet. Vi har endnu til gode at se den første landmand, hvis sprøjtejournal kan aflæses i grundvandet. Når der ingen faglighed er tilstede, er det et knæfald for ufaglig overtagelse af retten til dansk produktionsjord.
Advokat Hans Sønderby Christensen, som er specialiseret i EU-ret hæfter sig ved, at Miljøministeriet fastslår, at engangsbeløb kun er lovlige, hvis muligheden er tilgængelig for alle landmænd på lige vilkår. EU-Kommissionen har ikke godkendt en støtteordning på dette område, og det kan skyldes, at man godt er klar over, at individuelle aftaler på individuelle vilkår næppe vil kunne godkendes af Kommissionen og derfor ikke har ansøgt. Det ville under alle omstændigheder have været naturligt at søge om en ordning, hvis der iblandt politikere og embedsmænd er nogen, som tror på, at det er muligt at etablere en lovlig ordning.
Der findes mange andre støtteordninger som EU-Kommissionen har godkendt, f.eks. har medierne en støtteordning, der er godkendt af Kommissionen. Men der findes ingen støtteordning for BnBO-aftaler. Den som vi kender til, fordi den er offentligt kendt, som staten har søgt om på vaskepladser, blev afvist godkendt af EU-Kommissionen for en del år siden.
