Miljøministeriet bekræfter i et notat, at landmanden ikke kan regne med, at en kompensation på en frivillig aftale med kommunen om BNBO er juridisk gyldig, fortæller advokat Hans Sønderby Christensen med speciale i EU-ret. Han advarer om, at landmændene selv vil skulle betale kompensationen tilbage, uanset at de har manglet rådgivning.
I et notat som Foreningen for Grundvandsbeskyttelse er kommet i besiddelse af fastslår Miljøministeriet nu med syvtommersøm, at landets kommuner ikke kan garantere landmænd, der indgår frivillige aftaler om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), en juridisk gyldig kompensation for det tab, som landmanden lider, når han ikke kan sprøjte med pesticider og/eller gøde beskyttelsesområdet som normalt.
Miljøministeriet har skrevet notatet på baggrund af et spørgsmål fra en kommune om, hvorvidt det er muligt for kommunen at stille garanti for, at EU-Kommissionen ikke vil opfatte kompensationen som ulovlig statsstøtte, og dermed »potentielt have konsekvenser for lodsejerens EU-støtte«.
Denne garanti kan kommunerne ikke give, vurderer Miljøministeriet i notatet.
Landmanden skal betale
Det er netop ulovlig statsstøtte, som Foreningen for Grundvandsbeskyttelse i en igangværende retssag mod staten forsøger at føre bevis for, at der er tale om, når staten vil kompensere landmændene økonomisk for at indgå frivillige BNBO-aftaler med deres kommune.
Foreningens advokat med speciale i EU-ret, Hans Sønderby Christensen, Sønderby Legal, fastslår, at skulle det vise sig, at kompensationen til landmænd, der indgår frivillige BNBO-aftaler, er ulovlig statsstøtte, er der kun én, der kommer til at stå tilbage med udgiften: Landmanden selv.
Også selv om han ikke er blevet vejledt ordentligt af myndighederne om risikoen for, at kompensationen er juridisk ugyldig – og dermed har handlet i god tro.Hvis en landmand har lavet en individuel tilpasset aftale på afstand, hjørner i marken, nabomarker eller pris, så risikerer landmanden selv at skulle tilbagebetale kompensation, uanset hvad. Også selvom den stærke forhandlingspart, kommunen, har forsømt at vejlede ham om farerne. Og det er det, der er kritisabelt, siger Hans Sønderby Christensen og tilføjer, at EU-reglerne og EU-Kommissionen forventer, at hver eneste landmand kender de pågældende regler.
Kommunale embedsmænd risikerer dermed at komme til – uforvarende – at lokke landmændene i fordærv ved at tilbyde dem frivillige aftaler, som strider mod statsstøttereglerne, uden at de oplyser landmændene om den risiko, de løber. Heller ikke selvom de offentlige myndigheder har pligt til at vejlede landmændene om risikoen, siger advokaten, og tilføjer:
– Så selvom landmanden kan bevise, at han ikke er blevet vejledt ordentligt af myndighederne, vil bundlinjen blive den samme: Han kommer til at betale kompensationen tilbage alligevel.
Ikke muligt med en garanti
Ifølge Hans Sønderby Christensen kan en kommune, som yder statsstøtte til en landmand, som strider mod statsstøttereglerne, »naturligvis ikke udstede en garanti imod landmandens tilbagebetalingspligt, for så ville statsstøttereglerne kunne undermineres. Det udelukker EU-retten effektivt«.
Advokaten mener samtidig, at ministeriets formuleringer i notatet bekræfter hans juridiske tolkning af EU-retten.
– For det første får vi nu for første gang statens ord for, at løbende kompensationer alt andet lige er i strid med statsstøttereglerne. For det andet bekræfter notatet, at det er ulovligt at lave skræddersyede, individuelt tilpassede frivillige aftaler med landmændene, siger han.
Central formulering
Der er særligt én formulering i notatet, som Hans Sønderby Christensen peger på, er helt central. Den lyder:
»Kommissionen har desuden vurderet, at den samme argumentation, som ligger til grund herfor, at der er tale om en kompensation udelukkende for det lidte tab, og at kompensationen ville være tilgængelig for enhver anden virksomhed på lige vilkår, også vil gøre sig gældende i tilfælde, hvor der ikke er tale om formel ekspropriation, men hvor myndigheder yder virksomheden kompensation beregnet i lighed med ekspropriationslovgivningen…«
Hans Sønderby Christensen siger hertil:
– Individuelle aftaler er netop ikke tilgængelige for alle på lige vilkår, og derfor risikerer individuelt tilpassede aftaler efter den enkeltes ønsker at være ulovlig statsstøtte, som skal tilbagebetales. Det er præcist det, der står, og jeg er fuldkommen enig med ministeriet i, at sådan er EU-juraen skruet sammen. Derfor er de tilpassede, individuelt tilpassede og skræddersyede aftaler, som omtales løbende i pressen, alt andet lige i strid med statsstøttereglerne.
Indgår landmændene ikke frivillige BNBO-aftaler med kommunerne inden udløbet af 2022, vil staten indføre et generelt sprøjteforbud på arealerne med en kompensationsordning.
