DN, DANVA og SF´s kampagne for såkaldte ”Grundvandsparker” og ensidige fokusering på landbrugets dyrkningsflade er et farligt vildspor, da det fjerner fokus på de reelle årsager til kemiske stoffer i grundvandet. Det samme konkluderer professor Nina Cedergreen ved Københavns Universitet.
Danmarks Naturfredningsforening (DN), Dansk Vand og Spildevandsforening (DANVA) og partiet SF kører i øjeblikket en stort opsat kampagne baseret på frygt, følelser og den usande påstand, at landbrugets dyrkning af markerne (dyrkningsfladen) er årsag til pesticider i grundvandet. De foreslår derfor at udvide BnBO (Boringsnære Områder) med flere hundredtusinde hektar, hvor landbrugene skal omlægges til økologi eller skov i såkaldte ”Grundvandsparker”.
”DE TRE ORGANISATIONER er imidlertid på vej ud af en helt forkert tangent. Landbrugets dyrkningsflade er uskyldig i forhold til pesticider i grundvandet. Derfor vil ”Grundvandsparker” ikke gøre nogen forskel for grundvandet. Samtidig fjerner de med kampagnen fokus på de reelle årsager til kemiske stoffer i grundvandet, hvilket er et farligt vildspor” fastslår fagchef Bente Andersen.
FFBG OG LANDBOSYD HAR ANALYSERET 20 års data fra uafhængige GEUS. Konklusionen er klokkeklar: ikke én eneste drikkevandsboring er sløjfet grundet pesticider fra landbrugets dyrkningsflade (fig. 1). Årsagen til samtlige 97 sløjfede boringer skyldes private og det offentliges brug af ukrudtsmidler på fliser, jernbaner, pladser mv., biocider (pesticider) i udendørs træmaling, nedsivning fra titusindvis af lossepladser, fyldpladser, nedgravede giftrester, brandøvelsespladser og andre punktforureninger fra fortiden (se Danmarkskort).
Europas strengeste godkendelse
ALLE PESTICIDER TIL BRUG I LANDBRUGET skal gennem Europas strengeste godkendelse i regi af Miljøstyrelsen, før de må sælges og anvendes i Danmark. For hvert enkelt middel laver Miljøstyrelsen en konkret risikovurdering for de anvendelser, det søges brugt til. Midlerne bliver kun godkendt, når grundige undersøgelser har vist, at de ikke giver uønskede effekter på hverken mennesker, miljø eller grundvand.
I GODKENDELSESORDNINGEN INDGÅR overvågningsprogrammet ”Varslingssystemet til Udvaskning af Pesticider” (VAP), der undersøger om godkendte pesticider eller deres nedbrydningsprodukter udvaskes til grundvandet. VAP er et samarbejde mellem GEUS, Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet og består af seks repræsentative forsøgsmarker, som sprøjtes med pesticider i de maksimalt godkendte doser. Herefter kan man følge pesticiderne og deres nedbrydningsprodukter fra overfladen og fastslå, om de udgør en risiko. Det er i dag et ufravigeligt krav, at pesticider skal være nedbrudt, inden de forlader rodzonen.
DET SKAL BEMÆRKES, at danske landmænd i næsten alle tilfælde bruger mindre end fuld godkendt dosis, da det dels er godt landmandsskab, og samtidig er pesticider til brug i landbruget pålagt med høje afgifter og derfor dyre at anvende. Ny teknologi med kameraer, robotter og droner forventes at reducere dosis med 75-90%, ligesom videnskaben løbende udvikler nye skånsomme og biologisk nedbrydelige midler.
GRÆNSEVÆRDIEN FOR PESTICIDER i grundvand og i drikkevand er fastsat til 0,1 mikrogram pr. liter i EU’s direktiver for grundvand og drikkevand. Grænsen er politisk fastsat ud fra den laveste koncentration, det var muligt at måle, da reglerne blev udarbejdet. Grænseværdien er dermed ikke fastsat ud fra en sundhedsmæssig risikovurdering. I langt de fleste tilfælde er den sundhedsmæssige grænseværdi 100 til 1000 gange højere.
PROFESSOR I MILJØTOXILOGI NINA CEDERGREEN ved Københavns Universitet advarer ligeledes mod, at man går enøjet efter landbrugets pesticider, fordi det fjerner fokus på de reelle årsager til forurening af grundvandet:
https://www.weekendavisen.dk/2021-36/ideer/vandet-er-aldrig-helt-rent?fbclid=IwAR2xYWxyNRtj9nL6-m-nXoJJ-aQJ6Op4Xo8Y7bBBWYabew2Tu7pTzYo8fTo
DET ER SÅLEDES IKKE LANDBRUGETS brug af statsgodkendte pestcider på dyrkningsfladen som truer danskernes drikkevand og får vandværkerne til at sløjfe boringer. Landbrugets pesticider udgør under 3 promille af kemikalierne i Danmark og må kun anvendes af certificeret fagpersonale med godkendt udstyr og nøjagtig registrering af anvendelsen helt ned på markniveau.
Økologi redder ikke grundvand, klima og vandmiljø
Den økologiske dyrkning er ikke baseret på videnskab men på dogmer. Økologi er ikke svaret på at løse udfordringerne med grundvand, klima og vandmiljø. Det er derimod det videns baserede konventionelle landbrug. Udledningen af klimagasser er større pr produceret kg. økologisk fødevare primært grundet lavere udbytter, mindre bladmasse og mere intensiv mekanisk bearbejdning af markerne. Økologisk jordbrug er helt afhængigt af bælgplanter og organisk gødning fra husdyr. Kombineret med at økologer er fritaget for f.eks. de jordbearbejdningsregler, som konventionelle landmænd er underlagt, medfører økologisk jordbrug større udledning af kvælstof til vandmiljøet og nitrat til grundvandet. Allerede nu er der mangel på økologisk husdyrgødning, hvilket mere plantebaseret landbrug vil forstærke. Samtidig vil de lavere udbytter i økologisk landbrug betyde mindre plads til natur og/eller flere mennesker i verden som må sulte.
DET ER DERFOR SELVMODSIGENDE, at man vil reducere det videns baserede, konventionelle landbrug til fordel for økologi når:
Økologisk landbrug belaster klimaet mere pr produceret kg fødevare.
Kilde: Kammeradvokatens svarskrift til FFBG
Økologisk landbrug er helt afhængigt af gødning fra husdyr – også konventionelle.
Økologi medfører øget udledning af kvælstof til vandmiljøet og nitrat til grundvandet.
Økologer må anvende pesticider og såkaldte basisstoffer, der er godkendt som fødevarer. 52 forskellige pesticider – som DN og SF konsekvent kalder gift – er godkendt til økologisk produktion. Kilde: Økologivejledningen 2020 og Middeldatabasen.
I forhold til pesticidrester i grundvandet under dyrkningspladen er der ingen evidens for forskel på videns baseret konventionelt og økologisk landbrug.
Tag fat på den nødvendige hovedrengøring
Hvis landmændene i BnBO og eventuelle ”Grundvandsparker” fratages deres dyrkningsret, kan de med fuld ret kræve erstatning herfor samt for stalde, produktionsanlæg og mistet fremtidig indtjening efter samme model som det nu lukkede minkerhverv. En udgift for kommuner og vandforbrugerne der kan løbe op i flere hundrede milliarder kroner og titusindvis af tabte arbejdspladser. Desværre vil de mange milliarder være spildt.
I STEDET SKAL VI BRUGE MILLIARDERNE på en landsdækkende oprydning af fortidens synder. Udover de mange utætte losse- og fyldpladser (se Danmarkskort) er der tusindvis af andre forureningskilder. Region Midtjylland skønner at der findes 50-100.000 af sådanne potentielle kilder til forurening af grundvandet. Der er nok at tage fat på. Men der ingen vej udenom, hvis vi vil undgå at rense drikkevandet for kemiske stoffer i fremtiden.
